Nyt spisebord - ja, nej, måske, ved ikke

Vi har det meget klassiske Piet Hein superellipsebord, som egentlig er lidt for stort til vores nuværende køkken, så vi har været lidt på jagt.

Dvs vi var egentlig allerede på jagt inden vi købte Piet Hein-modellen, men opgav, da vi ikke kunne finde et bord i massiv eg, som ikke kostede en bondegård og som vi samtidig syntes om.

Forleden stødte vi så på det fineste bord i massiv eg - fra FDB Møbler - det gode, gamle, klassiske mærke og jeg var straks klar til at skifte det ene ud med det andet.

Nu sidder jeg så og overvejer at bestille det på nettet, men bliver alligevel i tvivl, for selvom superllipsen er lidt (for) stor til vores køkken, så ved man jo hvad man har og de der superellipseborde er bare kvalitet, som holder i generationer (hvilket det massive egetræsbord jo sikkert også gør).

Argh....drømmen var oprindelig et fedt egetræsbord med Wegners Y-stole - nu endte vi med superellipsen med læderbetrukne myrestole.Og manden min er egentlig ret ligeglad og vil være tilfreds med begge løsninger (dog nok mest den eksisterende, for så slipper han for at slæbe ;-).

So what to do?

(Og ja,det er absolut et indlæg i kategorien 1st world problems)

Hvordan kan det være?

Hver dag når jeg kommer 4-5 minutter før afgang med toget, der skal tage mig på arbejde eller hjem fra samme, så er skidtet forsinket. Nogle gange et par minutter, ofte mere.

Men når jeg kommer halsende i sidste øjeblik, måske endda 1 minut over afgangstid, så kører toget ALTID til tiden.

Det er da en underlig regel ;-)

Kundeservice eller mangel på samme?

Den så omtalte tur til optiker blev så en realitet her lørdag formiddag.

Jeg trådte ind hos optikeren, ventede pænt og efter 5-6 minutter blev det min tur. Jeg forklarede, at jeg havde været der før, men at NU var jeg klar til at købe både den ene og den anden slags. Optikeren lyttede og tjekkede og da jeg så sagde at jeg gerne lige ville have hendes hjælp til at se, hvad der kunne passe til mig, sagde hun, at jeg bare kunne gå hen og kigge, så ville hun lige høre hvad næste kunde ville og så komme over til mig.

Jeg syntes det var lidt sært - nu havde jeg jo stået og ventet og jeg tænkte egentlig at vi var midt i en handel og bestilling af briller til en pris i omegnen af 5-6.000 kroner, men tænkte at hun lige ville bruge 30 sekunder på at høre om hun hurtigt kunne hjælpe næste kunde. Problemet var bare at hun gik i gang med en lang ekspedition og da der var gået knap 10 minutter bestemte jeg mig for at gå. Men så kom der en anden hen for at høre om han kunne hjælpe. Han var så og nærværende og var ikke nødt til at ekspedere andre undervejs.

Lidt irriteret over denne dårlige oplevelse gik jeg over til en af deres konkurrenter, hvor jeg fik super betjening og købte mine briller i stedet.

Og hvad er så moralen....tja, giv nu da for søren den gode kundeservice, det betyder ALT for varerne er jo nogenlunde de samme i de fleste butikker. Det er så lidt der skal til, for at man føler sig godt behandlet og den gode kundeservice er jo stort set gratis

Snip-snap-snude - det var dagens historie :-)

Om 5 år.....eller mindre?

Efter at have haft børn i knap 26 år, kan vi lige pludselig se en ende på det, eller i hvert fald på at have dem boende hjemme og jeg tænker at om bare 5 år er vi bare os to gamle tilbage på pinden.

På den ene side gør det mig trist, for jeg nyder at have dem, der stadig bor her, omkring mig, jeg nyder vores snakke ved middagsbordet og jeg morer mig over deres interne snakke, som vi er koblet helt af, som nu f.eks. da de talte om Paradise Hotel her til aften.

Men jeg kan også se de gode sider ved det - lige pludselig kan man gøre som man vil. Ingen forventer aftensmad (og ja, det gør de stadig selvom de er næsten voksne), vi kan blive inde i byen, vi kan gå hjem på hovedet i seng, vi får en ny frihed, som jeg håber, jeg kan glæde mig over, når den kommer og ikke kun være trist over, fordi den betyder at ungerne er fløjet fra reden.

Samtidig med at den sidste unge nok forlader reden, tænker jeg, at vores søde hunde, heller ikke er her længere - også en mærkelig tanke, men lige så meget jeg holder af dem, lige så meget, må jeg erkende, at de gør at man er meget bundet.

Det er underligt at ens familie lige pludselig og indenfor de næste få år ændrer sig så markant, men jeg ved jo heldigvis at de stadig vil søge mod hjemmet og mors kødgryder, så jeg fortsat kan nyde dem, bare på en lidt anden, men også mere intens måde.

Pyha, hver ting til sin tid - jeg synes jo det var i går, jeg stod med min første nyfødte i en lift udenfor hospitalet og tænke "Åh nej, det er mit ansvar, at han overlever de næste 18 år"

En skøn ferie på Påskeøen aka Bornholm

Vi har aldrig været så tidligt på solskinsøen, men der var skønt og vi stornød at landskabet var så anderledes, nu hvor der ikke var blade på træerne. Vejret var som vejret nu kan være en tidlig påske mod øst, men vi havde tørvejr og strejf af sol, så ingen klager herfra (selvom meldingerne fra Sjælland lød på "Vi sidder på terrassen og nyder solen" - så varmt havde vi det ikke).

Vi boede et skønt sted i en lille lejlighed med dejlig udsigt over vandet og endnu en gang var vi rundt og snuse lidt for at finde ud af om, der er et sted "til os" på øen. Der var mange dejlige steder, men meget er solgt og udvalget er ikke enormt og slet ikke når man er lidt kræsen og gerne vil have en hel masse til en god pris.

Så det blev ikke denne påske, vi faldt over noget - måske senere på året, måske næste år eller næste år igen. Vi har ikke travlt og selvom vi kommer meget på øen er 3-5 gange årlige måske alligevel ikke helt nok til at retfærdiggøre sommerhuskøb. Og jeg vil så nødig leje ud, for så er det jo alligevel ikke rigtig vores. Men finder vi en dag stedet, må vi jo finde en løsning på det.

Vi spiste dejlig mad, men en enkelt dags frokost, var helt speciel. Vi var kørt hjemmefra efter morgenmaden og havde egentlig planer om at tage hjem til frokost, men pludselig var klokken mange og især jeg var supersulten, men ingen af os var klædt på til fint brug i vores gå-tur-på-strand-og-i-smattet-skov-tøj-og-sko, så vi kørte omkring den lokale Brugs og købte rugbrødsboller, ost og lidt kage og så fandt vi et sted med skøn udsigt og spiste på bedste Hr. og Fru Danmark-maner vores frokost i bilen og hvor var det bare hyggeligt.

Læser du med her og har du aldrig været på Bornholm, så se at kom af sted, for der er så skønt og en fantastisk ro.

Har du lyst til at se en masse billeder fra Solskinsøen, så tag et kig på Instagramprofilen

Bornholmbornholmbornholm

Alderssyn - Aldrig nogensinde operation!!

De der øjne bliver bare dårligere og dårligere i et tempo, der gør, at jeg er glad for at jeg ikke har haft tid til at bestille briller hos optikeren, for de havde sikkert allerede være forældede.

Men jeg må jo til det og det bliver i denne uge, for det er desværre ikke længere nok med den der lille 20 kr's brille fra Tigerbutikken.

Flere har spurgt om jeg ikke skal have en operation (RLE / Refractive Lens Exchange), men det kommer aldrig nogensinde på tale og hvorfor ikke?

Jeg har ikke lyst til at operere på noget, som egentlig er OK og linsen i mit øje er jo OK, den er bare blevet lidt mindre fleksibel (ligesom min ryg, mine knæ og nogle af de andre skavanker jeg hygger mig med)

Jeg har ikke lyst til at have et fremmedlegeme siddende i mit øje, for man ved jo reelt set ikke hvor længe det holder. Nok har man lavet grå stær operationer i mange år, men det har jo været på folk, som var højt oppe i alderen og ikke på folk, der vil være sikre på at linsen holder i ca. 50 år.

Der er en risiko ved enhver operation - at få en infektion i øjet er ikke lige på min ønskeliste, for der skal så lidt til for at synet forringes.

Der er også øget risiko for glaslegeme-sammenfald og nethindeløsning - heller ikke ting, der står på min ønskeseddel.

Og selvom udbyderne af disse operationer prøver at overbevise potentielle kunder om at det er stort set risikofrit, så sker der fejl og de fejl er ikke nogen, der bare lige forsvinder.

Og hvor ved jeg så sådan noget fra? Jeg har en meget god bekendt, som er øjenlæge og har fortalt mig rigtig meget om det - han er på min alder og han bruger også briller, for der er ingen, der skal røre hans øjne. "Ligesom ingen af mine kollegaer har lyst til at risikere synet ved en øjenoperation" som han siger. Og det er jo tankevækkende, at de, der lever af at lave øjenoperationer ikke selv kunne drømme om at lægge øjne til produktet. 

En dag, måske, om mange år, får jeg måske grå stær og så vil jeg naturligvis med glæde tage imod tilbuddet om at få skiftet linsen i øjet, men indtil da bliver det optikeren, der får mine penge.

Så nej tak til øjenoperation og ja tak til briller

At give slip.....

Det er svært og jeg er ikke klar endnu til at give slip på bloggen her som har fulgt mig i over 10 år.

Men....for der er jo et men, jeg synes aldrig jeg har tid til at skrive noget længere. Jeg skriver ofte indlæg i hovedet, men når jeg så sidder foran computeren, er enten de eller tiden forsvundet.

Det er jo heller ikke envejskommunikation, for jeg vil også gerne forbi andre blogs og lægge en lille hilsen, men tit bliver det ikke til noget som helst. Jeg kommer måske forbi, læser lidt, men så er der et eller andet, der gør at jeg ikke når kommentaren.

Mange er rykket på instagram, det er jeg også, men jeg får ikke postet ret meget - gosh, hvor det her lyder ynkeligt.

Det er det heldigvis ikke for jeg har jo et godt IRL-liv og det er jo trods alt, det, der er det vigtigste.

Ønsker jer, der stadig hænger på herinde en fantastisk dag i såvel blogland, på instagram, men allermest i den virkelige verden

Jeg når det ikke....

og det må jeg vel så bare erkende er sådan det er.

Kiloene rasler ikke af en krop, der har passeret de 50 og slet ikke når tiden ikke rigtig tillader motion.

Der er røget et par kilo, sådan for alvor, ikke bare de der, der altid forsvinder de første dage på en kur.

Og....det er egentlig også ok, for jeg er jo fin som jeg er, ingen ville nogensinde kalde mig tyk, overvægtig eller noget lignende....jeg vil nok bare hellere være tynd end slank fordi det var sådan min krop var i årevis. Lidt ligesom jeg stadig kan undre mig over hvor mit lyse hår egentlig blev af, når jeg kigger mig i spejlet....og det forsvandt da jeg var 13-14 år og gik over til en mere leverpostejsfarvet udgave, som jeg så godt nok har forsøgt at skjule lige siden med frisørens hjælp.

Og for lige at slutte ringen med at være 50+ var jeg i dag forbi optiker for første gang i mit liv og ja, ganske rigtigt var det da ved at være tid til en lille læsebrille. Da jeg - åbenbart - også har en lille bygningsfejl, er det så desværre ikke den nemme løsning med en 20-kr's brille fra Tiger.

Men, livet ER skønt også i 50'erne :-)

Ja, det er jo weekend.....

Og dermed spiser jeg nok også lidt mere end jeg ellers ville.

Synes dog ikke jeg har kastet mig voldsomt over hverken mad eller søde sager, men sagen er at jeg i dag trådte på vægten og "lige" havde taget 900 gram på siden fredag morgen. Det var nok pizzaen i går!

Argh....skal man virkelig leve af gulerødder og vand, når man har passeret de 50, for ikke at tage på?

Nå, solen skinner og jeg må ud på en lang gåtur og så ellers springe over de usunde ting.

Fredag = Store syndedag

Jo, man må godt....synde en gang imellem og med et vægttab på 1,8 kg siden mandag lod jeg mig rive med af en lækker middag med en gang is til dessert.

Til gengæld sprang jeg kagen over på arbejde i dag til meget, meget stor undren for kollegaerne. Tror faktisk aldrig de har hørt mig sige nej til kage, men underligt nok er det - i hvert fald i øjeblikket - nemt at sige fra og det er rart og skal udnyttes så længe det varer.

Til gengæld valgte jeg den lækre middag til og nød den :-).

Ah....what a feeling

Det føles godt og det går godt, indtil videre i hvert fald.

Vægttab på 1,5 kg, men det tager jeg nu ikke for mere end det er, for det er helt sikkert ikke 1,5 kg fedt, der er smidt siden mandag morgen. Men det er en god psykisk motivator at se pilen gå den rigtige vej.

Jeg må åbenbart have ramt lige det rigtige tidspunkt, for jeg føler mig topmotiveret og spiser sundt og holder mig fra slik og kage. Har dog givet mig selv lov til at tage et par småkager eller et stykke chokolade EN gang om dagen og så kan jeg gå og glæde mig til det, mens jeg "planlægger" hvornår det skal nydes.

Og det er jo det, det bliver, nydt i modsætning til hvis der står en hel skål af et eller andet, som man bare automatisk sidder og putter i munden.

Der skal lidt mere viljestyrke til at overbevise mig selv om, at det er fantastisk at gå en lang tur i buldrende mørke, når jeg kommer hjem fra arbejde, men heldigvis bliver det jo lysere og lysere dag for dag.

I aften står der kartoffelsuppe på menuen - de andre får bacon og bruschetta til - jeg vil nøjes med suppen, men den smager også rigtig dejligt.

Det var den første dag

og den gik egentlig meget godt.

Jeg overvejede om det skulle være en fastedag, men kom frem til at jeg ikke orkede, så det blev en jeg-spiser-fornuftigt-dag.

Nu er det ved at være te-tid og så kunne man jo hente lidt chokolade i et af de hemmelige depoter, men nej, det bliver ikke i dag. Til gengæld er der om lidt nybagte boller til flokken, men jeg springer selv over, selvom der ikke findes noget bedre end nybagte boller med tandsmør og sukker. Desværre er min mave ikke rigtig til hvidt brød længere, så jeg vil nøjes med at se, men ikke spise.

Men ungerne, de glæder sig - først en lækker lasagne og lige om lidt hjemmebagte boller (og i kagekassen ligger der cookies fra i går). Åh ja, det er fristelsernes land, det her :)

5 kg på 5 uger!

Lige præcis 5 kg skal vil jeg tabe på 5 uger, for der har igen-igen sneget sig lidt for mange kg på sidebenene.

Ja, jeg elsker mad
Ja, jeg elsker kage
Ja, jeg elsker chokolade
(Ja, jeg elsker heldigvis også min familie ;-)
Ja, jeg synes også godt om slik

Og på et eller andet tidspunkt måtte det jo ske....at de kilo skal væk igen.

Allerhelst ville jeg smide 10 kg, men det ser bare ikke pænt ud til mit ansigt - kroppen er fin nok, hvis den er 10 kg lettere, men i ansigtet ligner jeg en, der ikke har fået mad i meget lang tid. Så foreløbig er målet 5 kg og går det fint, tager jeg lige 3 kg mere.

Mit BMI er ganske fint med den vægt jeg har nu, men jeg føler mig bare bedre tilpas i min krop, hvis jeg vejer lidt mindre, så det må jeg jo gøre noget ved.

Om 5 uger skal jeg til fest med en masse, jeg ikke kender og det er altid nemmere for mig at nå et mål, hvis der er en knivskarp deadline.

Planen er :

• Sig nej tak
• Luk munden
• Spis sundt 
• Lange gåture, så vidt vejret tillader det
• WiiFit'en findes frem igen
• Og så tænker jeg, at jeg også lige mixer 5:2 kuren ind, for den har min krop det faktisk ret fint med

Klar, parat, start...siger jeg med munden fuld af verdens bedste cookie (for jeg starter jo først i morgen)

stoltmor.dk

Jep - endnu en gang har jeg stået med tårer i øjnene og nydt at det er gået en fra min flok godt.

Ældstedatteren afsluttede sin bachelor i denne uge med et flot 12 tal (jep, det var censors ord "et flot 12-tal").

Vi stod klar med blomster og champagne og jeg kunne som sædvanlig ikke holde en lille tåre tilbage. Hvor er det flot og hvor er vi stolte af hende.

Nu venter et halvt års arbejde inden hun skal læse videre.

Vi syntes begge, at vi lige har set hende blive student, men til sommer er det 4 år siden, så helt "lige" er det jo ikke.

Jeg elsker at se mine børn vokse til, blive voksne, blive formfuldendte individer, der trives med de valg, de har taget og tager og samtidig ved de alle, at vi (selvfølgelig) og deres søskende altid står lige bag dem og er klar til at gribe, hvis de har brug for det. Men det har de nu sjældent ;-).

Det her kan jeg simpelthen ikke finde ud af

Ah, ok, nok lidt overdrevet, men i alle de år, jeg har holdt ferie fra arbejdsmarkedet, har jeg holdt fri i uge 29, 30 og 31. Lige bortset fra sidste år hvor jeg havde 30, 31 og 32.

Men i år er der uorden i geledderne - stor krise, for jeg skal have ferie i de første uger af sommerferien i stedet og det har jeg egentlig slet ikke lyst til. Det skal jo nok gå, men jeg bliver træt allerede nu ved tanken om, hvor uendelig langt der er fra mandag den 18. juli til fredag den 23. december, hvor jeg så kan gå på juleferie (og så endda en rigtig arbejdsgiverjul - øv!). Håber virkelig der bliver mulighed for en uges efterårsferie....

Sikke et vanedyr man kan blive, men der er ingen vej udenom for min arbejdsplads er lukket i de pågældende uger og ligefrem at søge nyt job pga det er jo lidt vildt og i øvrigt ikke noget, jeg har lyst til.

Til næste år kan jeg så igen pleje mit autistiske gen og holde ferie i mine sædvanlige uger, men året efter....hjælp....der bliver det igen i starten af sommerferien, hvilket måske vil vise sig at være meget godt, da prinsessen bliver student det år.

Tosset som man bliver et vanemenneske, jo ældre man bliver (og i sådanne feriesituationer er det, jeg savner tilværelsen som selvstændig helt vildt meget)

Et nyt år og de der nytårsforsætter

Vi laver dem (næsten) allesammen, ikke? Der ved årsskiftet, hvor vi står med et glas champagne og rørstrømske tænker at i år, skal alt være anderledes. Vi skal spise sundere, tabe et par kilo, undgå impulskøb, være bedre forældre, ægtefæller, døtre, veninder.

Men så går året ganske langsomt i gang og alt bliver hurtigt ved det gamle.

Igen i år prøver vi at begrænse madspild - fordi det er sjovt, at finde anvendelse for ting, man ellers ville have smidt ud, fordi det ikke er i orden bare at smide mad ud og fordi det i sidste ende også er en økonomisk gevinst. Vi har været gode til det, de sidste par år, men en ting, som næsten altid ender i skraldebøtten er halvdelen af en ½ l piskefløde, så enten skal nogen huske, at den der piske er åbnet eller også skal vi købe 2 x 1/4....

Så er der vægten.....min vægt....argh, vil gerne tabe de der berømte 5 kg, men for filan hvor er det svært at tage sig sammen, især i januar. Først er der resterne fra julen, som jo lige skal klemmes ned, så er der måske og lidt (slik)rester fra nytåret, så har nogen bryllupsdag og det må jo fejres og lige pludselig sidder man her i midten af januar og har ikke tabt så meget som et gram. Fremover vil jeg huske mig selv på at vægttabet først starter den 20. januar, så behøver jeg ikke græmmes over min manglende standhaftighed.

Så er der økonomien - hver gang vi køber ind, ryger der ligegyldige ting i kurven, ofte ting, som er spiselige, men bestemt ikke i den sunde afdeling. Ønsker sådan at jeg kan gå gennem butikken og KUN holde mig til indkøbslisten - tror det ville gavne både økonomien og vægten at gøre sådan.

Heldigvis synes jeg det er sjovt, at prøve at begrænse madspildet og jeg har det efterhånden også bedst med at lave madplaner, så jeg ved, hvad der skal købes ind og ikke mindst, at jeg ikke står en sen tirsdag eftermiddag og glor fuldstændig idéforladt ned i køledisken i Netto. Det giver en ro i vores hverdag, som jeg ikke vil være foruden.

Men.....der er jo så stadig de der 5 kg, der skal has på og "nice-to-have-tingene", der ikke længere skal lægges i kurven.

Med andre ord, der er stadig lidt at arbejde med.....